Billederne er fra sommerudflugten til Egeskov Slot søndag den 22. juni.

Turen startede  kl. 9.00 fra Banegårdspladsen, vi kørte  mod Fyn hvor vi kørte ind på en rasteplads lige på den anden side af Lillebæltsbroen, her spiste vi rundstykker og drak en lille dertil.

Så gik turen videre mod Egeskov Slot, vi blev budt velkommen med et ordentlig regnskyl, så dagen på Egeskov startede på slottet hvor en guide fortalte om bygningen og hvem der havde boet der, efter foredraget kunne vi gå på opdagelse i slottets mange rum, det i sig selv var en oplevelse, da vi havde set hele slottet var det holdt op med at regne og vi gik på opdagelse i den skønne have og på veteranbilmuseet. Kl. 17.00 kørte bussen atter mod Jylland hvor Hejse kro stod parat med aftensmaden, efter at have fået fyldt maven kørte bussen atter mod Esbjerg  - en god udflugt var forbi.